Den svale Kvæld, den tavse Nat
Gav mange alt en Sang,
Jeg synger om den unge Dag,
Der taler Lysets, Livets Sag,
Af al min Stemmes Klang.
Jeg synger om den unge Dag
Med Morgenvindes Åndedrag,
Med Ild og Lys fra Himlens Tag,
Med tusind Fugles Jubelslag
Og Morgenrødens Flag.
O store Gud, lad i mit Sind
Mig rigtig lukke Dagen ind,
Lad Tankens friske Morgenvind
Dog splitte alle Tågespind;
Lad Kærlighedens varme Lys
Forjage hvert et Kuldegys,
At Himmelsædens skære Guld
Kan løftes over Muld.
Ja lad mig som en Blomsterknop
I Morgenduggen springe op,
Og glad som Fuglen i det fri
Udsjunge Hjertets Poesi,
Og blive stærk og fri og varm
I Livets Fryd, i Livets Harm,
Og altid, altid kendes ved
»Din Klarhed og Din Kærlighed«.