Henrik Greensteen (1833–95)

        Jeg ved jo nok, du høje,

        vidunderlige Stjerne

        er nærved Støv og Muld

        for dem, du giver Bolig.

        Men hisset for mit Øje,

        som stirrer i det fjerne,

        du viser Vejen trolig,

        lysende klar og rolig,

som Himlens Fakkel, Evighedens Guld.

        Hvad Aanden mægtig øved,

        lig dig, du hulde Stjerne!

        er nærved Støv og Muld,

        men ingen hellig Lue.

        De fleste se kun Støvet,

        men i det fjerne, fjerne

        skal andre Slægter skue

        lyse paa Himlens Bue

de høje Tanker, Evighedens Guld.