VaarsangMel. Yndig og riig paa Fryd er JordenAtter sin Bolig Gløden byggerUnder det lyse Himmelblaa;Atter i Løvets milde SkyggerHøre vi Nattergalen slaae; Nu ei med Griller Hiernen bryd, Hele Naturen aander Fryd.Skiælv ei for mørke Fremtidsdage,Ikke for Hunger eller Krig,Skiæbnen en anden Flugt kan tage,Bladet saa ofte vender sig; End har den danske Kriger Mod, End er Naturens Herre god.Nu saa velan lad Sangen lyde,Vær ei mod Glædens Stemme døv;Lad i dit Bæger Vinen flydeUnder det nysudsprungne Løv. Tøm det for Druens milde Gud, Glæde er Evans lyse Bud.Tøm end et Glas for din Veninde,Et for et trofast Vennelag!Da vil du Trøst mod Kummer finde,Ro i dit Hierte Nat og Dag. Klinker, som Brødre tro med mig, Sildig vort Samfund løse sig!