Eensom toner Lirens Klang
giennem Verkets Huler,
Biergmand, og hans hæse Sang
Jordens Afgrund skiuler,
Mulm indhyller Biergmands Fied
han af Dagens Lys ei veed.
Aldrig har for Armods Kaar
Bjergmand lært at grue,
skiønt ham fra de spæde Aar
Nød og Farer true;
Mulm indhyller Biergmands Fied,
han af Dagens Lys ei veed.
Ved sin Lampes blege Skin
Erzen kiæk han bryder,
sielden paa hans muntre Kind
Mismods Taare flyver;
Mulm indhyller Bjergmands Fied
han af Dagens Lys ei veed.
Kun jeg Gamle, sneehvidt Haar
nu min Isse dækker,
Byrden af saa mange Aar
Armens Vælde svækker;
Mulm indhyller Bjergmands Fied
han af Dagens Lys ei veed.
Stedse nu den stille Grav
svæver mig for Øie,
der, kun der, skal Dødens Krav
ende al min Møie;
Mulm indhyller Bjergmands Fied
han af Dagens Lys ei veed.
O, saa skiænk mig i dit Skiød
snart en evig Hvile,
tause Grav, din Ro er sød
søde dine Smile.
Mulm indhyller Biergmands Fied
han af Dagens Lys ei veed.