Sang
en kold Octobermorgen
en kold Octobermorgen
1794
1794
I Riim den kolde Morgensoel
alt længe speiler sig!
saa rødlig, fra den kolde Pot
den Glands bestraaler mig,
en Sværm af Drosler nu og da
sig Skiul i Krattet søger,
og munter, Haren til og fra
blandt nøgne Stubbe spøger.
Bortviftet af den skarpe Vind
i Gaar det sidste Blad
faldt fra min skyggefulde Lind,
hvorunder tit Jeg sad,
snart flokkeviis den kolde Snee
skal over Sletten ryge,
og trætte Vandrer raadvild see
sit Spor at sammenfyge.
Men kom o Vinter! lige fro
Jeg dog skal møde dig;
min jevne Fryd, min stille Ro,
du ei skal rane mig:
naar du med Hagel, Snee, og Slud
paa mine Ruder larmer,
mit Bæger kiæk Jeg tømmer ud,
og mig ved Druen varmer.
Og kommer da en frossen Ven,
Jeg for Caminens Ild
ham Stakkel byder sidde hen,
og fro ham drikker til;
da mangt fortroligt, spøgfuldt Ord
til Aft’nen sig bortsniger,
vi vexle om vort kiære Nord,
og om dets vakkre Piger.