Ved Abildgaards Grav
1801
1801
Hvis er Urnen, som i Rosenskygger
hist paa Dødens Ager sattes hen?
over den en Stilliz Reede bygger,
ak, jeg ahner alt Naturens Ven.
Ja, for Abildgaards de fromme Maner,
dette skiønne Sted indviet er;
ak, det Øie, som Naturens Baner
giennemforsked’, hviler lukket her.
Fik da Støvet disse høie Evner
dette sieldne underfulde Vid,
for engang, naar Gravens Forhæng revner,
der at slumre, giennem evig Tid?
Nei, en lønlig Stemme synes lyde:
”hine sieldne Gaver ei forgaae;
Gravens Nat de vældigt giennembryde,
deres fordums Virkekreds at naar.”
Snart en yngre jordisk Bygning røber
hiin vor hedenfarne Broders Aand;
snart hans Blod i andre Aarer flyder,
livnet ved Naturens Almagts Haand.
I en uafbrudt, og evig Kiæde
Liv, og Aand, og Evner slynge sig,
thi Naturens Ven, hør op at græde,
snart maaskee hans Aand omsvæver dig.