Langt meer end Guld er Druen værd:
Den lindrer alle Smerter;
Selv Tossen giør den ofte lærd;
Den bedrer onde Hierter;
:,: Forsagte Yngling gier den Mod;
Og varmer matte Oldings Blod. :,:
For Kummers Træl, o Drue! du
En salig Trøst bereder;
Det kolde Marmorhiertes Hu
Til Elskovs Fryd du leder;
:,: Du røber Ondskabs skiulte Raad,
Og standser Faderløses Graad. :,:
I Ly af Ranker Lighed boer,
Der Rang og Ahner vige,
Enhver sig drømmer lige stor,
Den Arme med den Rige.
:,: O Viin ! saalænge Kloden staaer
Din Undervirkning ej forgaaer. :,: