Lad Mennesker dræbes, og Riger forgaae!
Mel. Det skummende Bæger begynde etc.
Mel. Det skummende Bæger begynde etc.
Lad Mennesker dræbes, og Riger forgaae!
Tyranner og Bonzer jo styre det saa;
De Daarer maae troe paa en underlig Gud,
Jeg lyder Naturens velgiørende Bud;
Til Enigheds Glæder blev Mennesket skabt,
Den frydløse Dag er for evig fortabt.
Sku Rosen, der smiler saa skiøn for din Fod;
Siig, skabtes den saa; for at vædes med Blod?
O, kiæmp dig dog frem giennem Overtroes Nat,
Og renere Tanker om Skaberen fat!
Til Enigheds Glæder blev Mennesket skabt,
Den frydløse Dag er for evig fortabt.
Her sidder jeg smilende, oprømt og fro,
Og nyder, hvad Lykken mig undte, i Roe;
For Laurbær jeg fletter af Efeu min Krands,
Og træder med venlige Skiønne i Dands.
Til Enigheds Glæder blev Mennesket skabt,
Den frydløse Dag er for evig fortabt.
Ustandset gaaer Timernes Viser jo rundt,
Et Øieblik myrdes ved hvert et Sekund;
Og mangen en Fryd er et Øiebliks Sag,
Forsøm da ei den og et vennehuldt Lag!
Til Enigheds Glæder blev Mennesket skabt,
Den frydløse Dag er for evig fortabt.
Op, klink med den Skiønne, som sidder dig næst,
Og giv saa hver Draabe i Glasset sin Rest!
Gid Skiønhed, og Ynde, og Uskyld bestaae,
Og Enighed aldrig paa Kloden forgaae!
Til Enigheds Glæder blev Mennesket skabt,
Den frydløse Dag er for evig fortabt.