Samles hid til Venskabs Kiæde
Mel. At vi ere Børn tilsammen.
Mel. At vi ere Børn tilsammen.
Samles hid til Venskabs Kiæde,
Ung med Gammel, Par med Par!
Her er Druesaft og Glæde,
Sand er Glæden, Vinen klar.
Rask mod Bæger Bæger møde!
Munterhed er ingen Brøde,
Nag til Fryd kun Daaren har.
Neppe vi, saavel som andre,
Stedse giennem Livet kan
Over Rosentepper vandre,
Ene sligt i Vers gaaer an;
Dog en Usling den, som gruer,
Før han Spor af Faren skuer!
Ei for os er slig en Mand.
End paa vore glatte Kinder
Ungdoms feire Roser groe,
Livets Morgen hurtig svinder,
Aftnen vinker os til Roe;
Iler derfor, Venner! iler,
Medens Morgenrøden smiler
Did, hvor Livets Glæder boe!
Hver, som efter Glæden higer,
Søge den hos Dands og Sang!
Søge den i Sværm af Piger,
Under Spøg og Bægerklang!
Da, naar Livets Vinter kommer,
Han dets Foraar og dets Sommer
Fro skal signe mangengang.
Hylde da vor Venskabs Kiæde
Ung med Gammel, Par med Par!
Her er Druesaft og Glæde,
Sand er Glæden, Vinen klar.
Rask mod Bæger Bæger møde!
Munterhed er ingen Brøde,
Nag til Fryd kun Daaren har.