Fra jeg i 1885 udsendte min første Samling Vers, og op igennem Aarene, har den erotiske Følelse været fremherskende i min Digtning. Den har forlenet den snart med et Præg af muntert Skælmeri, snart — især i de yngre Aar — med en sanselig Glød, der vel siden aldrig helt forsvinder, men hvorigennem dog ved Tidens modnende Indflydelse en Tone af Ømhed og Inderlighed mere og mere arbejder sig frem. Dette vil særlig kunne iagttages i Hver dagsidyllen »Ung Lykke«.
Det er derfor ganske naturligt, at et Udvalg af min Digtning, som det, der her foreligger, i første Række har maattet faa Titel af Kærlighedsdigte.
Men heri vil dog min Digtnings Karakter ingenlunde være udtømt.
Jævnsides med sin erotiske Part omfatter den nemlig en stor Mængde Vers, som i fremtrædende Grad udtaler Følelse for Naturen, saavel for den hjemlige — den jeg kender bedst og holder mest af — som for fremmede Egnes, hvoraf navnlig Schweitz’s og Italiens har betaget mig ved sin Skønhed og Vælde.
I Indholdets Dobbelthed ligger altsaa Forklaringen til den dobbelte Titel, nærværende Samling fører.
Otto C. Fønss.