Der lagdes af Sennepsplantens Frø
et enligt Korn udi Mulde.
— Det fejreste Træ paa Jorderigs Ø
af Frøet opvokse skulde.
En liden Surdejg en Kvinde tog,
lagde den i tre Maader Mel.
Dog al den Dejg, hun til Brød opslog,
blev syret holden og hel.
En Skat blev gemt i en Ager hen,
en Perle blandt Glimmer og Tant.
— Arm tyktes al Verdens Herlighed den,
som Skatten og Perlen fandt.
En Kongesøn fødtes blandt Armods Børn,
opvoksed som en deres Lige.
Et Rør blev hans Scepter, hans Krone af Tjørn,
— men evigt saa grønnes hans Rige.
Den liden Surdejg, det Sennepskorn,
den Skat og den Perle baade,
den fattige Dreng, og dog kongebaar’n,
— er Julens hellige Gaade.