Stjerne over Bethlehem, hvis Glans,
som et Sølvmor spredt om Barnets Leje,
drog det fjerne fjældblaa Morgenlands
Konger hid ad gule Ørkenveje —
Sig, hvorhen du gik, da du som han,
hvis Herold du blev for Jordens Slægter,
drog dig bort hinsides Synets Rand
did, hvor intet Blik dig følge mægter.
Styredes din Vej i Rummet ud
efter Raad, vi dunkelt kun kan ane
gaar du endnu dér som Sendebud
foran paa hans Verdensfrelserbane?
Lyser du som Blus i Snekkens Stavn,
hvor han glider frem paa Nattens Floder —
Tegner du med Flammeskrift hans Navn,
mellem Himmeloceanets Kloder?
Skal engang du atter for os gry,
naar hint Kredsløbs lange Frist er omme,
— tændes for vor Jord du da paany
for at varsle os hans sidste Komme?