Husker I Natten før Sankt Hans?
Over Mosen gik Elverdans,
Dagskæret flød som et gyldengrønt Flor
paa Himlen i Nord
og lyste med Eventyrglans.
Roserne svulmed, Livsglædens Drue
perled’ i Sommerens randfyldte Skaal.
Baal flammed ved Baal
helt ud i Fjærnet langs Synskredsens Bue.
Nu er Julens Nadver beredt.
Det har stormet og sneet,
og over Sommerens øde Tuer
ligger den blændende Alterdug bredt.
Det er mørkt, men Stjernerne luer.
Havet gaar tungt med dybe Klunk,
Jorden har kastet Farvernes Prunk
og lyser hvid som en Lilje.
Men fjernt derude i Sølverglans
gaar Englenes Dans
over Tilje — —
Jeg mindes, Sankt Hans,
dine sælsomme O rd :
Jeg er af Jord,
jeg taler af Jord.
— en Herold kun, en Tjener at kalde.
Men han, som kommer; hvor jeg brød Vej,
er større end jeg,
er af Himlen
og over Alle!