Dit Hjerte, Kvinde —Sonet.Dit Hjerte, Kvinde, skal ej være somen Ovn af de besparende, moderne,hvis Blus kan røgtes af en sjusket Terne,og som den meste Tid staar slukt og tom —men som hin Arne i det gamle Rom,hvis Flamme Vestalinder skulde værne,og som for Landets Børn selv i det Fjernestod luende som Hjemmets Helligdom.Tro under Livets Kaar i Stort og Smaatog brændende, som kun de Rene ere,for Alt, hvad der er skjønt og sandt og godt —en Arnekrog for Haab og Minder kjære,ej korte Lidenskabers Ildsted blot —— Se dette, Kvinde, skal dit Hjerte være!