Kors! Hvor dog Slægten slider!
— Men Gudskelov for Ferien!
Da la’r man Aanden hvile
og lever for Materien.
Og ud fra Hovedstaden
hen over Landet vælder
en Strøm, som overfylder
Pensioner og Hoteller —
en Strøm, som hvor den standser
en føje Tid sin Ilen
et gyldent Bundfald lejrer,
befrugtende som Nilen.
— Hvad Under da, hver driftig
Hotelvært spændt staar rede
for til sin Mark en Aare
af Lykkens Flod at lede.
Ved Opraab og Reklamer
i salig Barnums Lignelse
har ogsaa her man kapret
en Part af den Velsignelse.
Tæt proppet er med Gæster
Hotellokaliteterne —
Jeg føler mig i Stimlen
som Saul iblandt Profeterne:
Grosserere, Pastorer,
Forfattere, Artister,
Kontorfolk, Militære,
Adjunkter, Journalister —
og Damer, unge, fixe,
Brunetter og Blondiner,
samt moderlige do.
med reserverte Miner — —
kort sagt, et udsøgt Selskab,
i Et og Alt paa Moden,
— som kun jeg ønsked anbragt
et andet Sted paa Kloden;
— hvis Pludren, Ræsonneren
jeg skyer som selve Pesten.
— — Særdeles distinguerte
og vakre Folk for Resten.