Stedmoderblomsternes kulsorte Fløjl med de matgyldne Bræmmer
skæres dig skal til et Skrud; — som en dunkelblød smigrende Ramme
sluttende tæt om din blændende Hud og de formskjønne Lemmer.
Eller af Nellikens glitrende Silkestofs blodrøde Flamme
dannes det Svøb, som din sydlig svulmende Fyldighed tæmmer.
— Blussende Nellikeblomst! din Skjønhed er ej af de tamme.
Eller jeg skue dig vil mod Nathimlens mørkeblaa Kaabe
maanebelyst og bleg, hævende Løvhangets Flig,
— klædt i den bleggyldne Roses matlysende Atlaskesrobe,
drømmende, dugbesprængt, jomfruskær Artemis lig!