Dybt drømmende Provencerosen bøjer
sit skjønne Hoved, stænkt med Morgendug.
I Ungdomsfylde, farverig og smuk,
udfolde sig de duftende Levkøjer.
I Pragt af Orientens Silketøjer
Nelliken brister under Elskovssuk,
mens fromt i Pagt med Nattergalens Kluk
Resedaen mod Kveld sin Duft forhøjer.
Men alle disse Blomsters Farveskjær,
der svinder bort som Vejrlys over Mose,
fik først i Dig en rig Apotheose.
Dig laante de sin Ynde hver især,
og Nellike, Levkøj, Reseda, Rose
vandt i Dit Væsen først et varigt Værd.