I Sollys, dryssende som gyldne Gryn,
sig breder Genfersøens dybtblaa Vande:
— En blank Safir med Kvartsens tunge Rande,
— et nordisk Øje under Sydens Bryn.
Og mægtig som en Herskers hvide Pande
med Isglimt af Forstandens kolde Lyn
sig løfter fjernt Mont Blanc — et herligt Syn —
og skuer fra sin Æther vidt om Lande.
Og Søen spejler i sit Blik det blanke
snart Alpens stolte kongebaarne Tanke,
— snart driftig Virkens frodige Natur
med axtung Ager og med fyldig Ranke;
— snart — under Chillons den skumle Mur —
Slagskyggen af en svunden Olds Tortur.