Jeg stiger imod Staden op fra Dalen. —
De lette Hængebroers spinkle Spind
i Luften tegne sig fra Tind til Tind
som Streger, trukne efter Linealen.
I Aftensolens kobberrøde Skin
optaarner Byen sig til Klippesvalen,
og øverst oppe rager Kathedralen
mod Himlen som en Kæmpes Pegepind.
Jeg vandrer langsomt gjennem trange Smøger
forbi St. Nikolas paa Torvet ind
og er med Et ved Maalet, som jeg søger:
Ærværdig som en Oldtidens Matrone
med Sagnets Susen om sin dunkle Krone
staar Frejburgs Ygdrasil, den gamle Lind.