Se her, hvor Stien gjør et Sving,
hvor Buskene os dækker, —
her skader det vist ingen Ting,
at fast i mine Armes Ring
Dit smækre Liv jeg lægger.
Og medens Linden, biødelig
med Blomster os bedrysser,
er der vist ingen Dødelig,
som aner, jeg Dig kysser.
— Vær hilset, Vaarens Atterkomst,
vi nyde Dig i Flugten!
Min Elsktes Kinder staar i Blomst,
og Læben sætter Frugten.
Og hun, som er saa favr og sød,
og hvidsker sagte: «Pluk den»! —