Et Væld af Lys, et Virvar af Kulører,
en Luft, der hidser som en fyrig Drik,
en Blomsterduft, i Sproget en Musik,
der klinger smeltende i mine Ører.
En Pragt af Silkestoffer, Mosaik,
som bag hver Rude frister og forfører,
et Folk af Kunstnere og af Aktører,
med Ild i Gestus, Tale og Mimik.
Og midt i Folkehavets Bølgeslag
— som bag en solbrun Skal den hvide Kærne —
en Marmorverden, klassisk og moderne.
— — I Alt en Glød, en Yppighed, en Smag,
som for en Pilgrim fra det kolde Fjerne
gør til en Fest den lange lyse Dag.