Et sorgløst Liv i Solens gyldne Luer,
en Sang til Klimpren af en Mandolin,
et fyrigt Pigebarn, en fyldig Vin —
det, Florens, er, hvad Dine Sønner huer.
Og Dine Døtre tyer fra kvalme Stuer
til Skyggen af Markisens Baldakin
og fletter flittigt Straa og sømmer Lin,
— saa yppig svulmende som modne Druer.
Bag Rosers, Neriers, Orangers Flor
de brune Øjne Flammeblikke sender,
bag Læben skinner Tænders Perlemor,
Berlokker funkler i de fine Ører — —
Hvor skal jeg fly! — Det gnistrer, tindrer, blænder,
— et Væld af Lys, et Virvar af Kulører!