De blomstrende Tjørnes
blændende Kaskade
vælder over Volden
i skumhvide Fald —
om rødmende Øer
af vilde Rosenblade
og Rev af Æbleblomsters
blegrøde Koral.
O, tryllende Virvar
af unge Brombærranker,
filtrede i hinanden
paa Lianernes Vis;
af Caprifoliens tætte
blomsterlysende Manker
og guldoverstrøede
strittende Gyvelris!
— — Paa Grønsværets yppige
fløjelsbløde Hynde,
med Gaaseurt baldyret
og silkeblaa Viol,
Du hviler i din unge
daarende Ynde,
henstrakt som i Vaarens
Dronningestol.
Frem under Nakken lyser
fra Ærmets gule Silke
de blottede Armes
mathvide Alabast.
Blodrøde Valmukroner
paa vuggende Stilke
tæt mod din Hals sig bøje
i blændende Kontrast.
De spædeste Fødder
i spidse smaa Kothurner
kærtegnes af svajende
silkefine Straa;
og den krydrede Virak
fra tusind Blomsterurner
stiger duftende imod Dig
og op i det Blaa.
Dog — Du sukker kun og stirrer
i Stemninger vage
paa Bugten dernede
solglitrende glat.
Og dit Blik som en Ildgnist
har draget sig tilbage
til Dybet af dit Øjes
tungsindige Nat.
Hvad savner Du, Fagre,
midt i Foraarets Fylde?
Lokker Dig bag Havet
et Drømmelands Kyst?
Kan Længslen vel en rigere
Verden fremtrylle
end den, der blomstrer om Di
i blussende Lyst?
O, lad mine Toner
tilbage Dig kvæde
fra Drømmene til Livets
ungt svulmende Maj!
Se! Her er Sol og Foraar
og Elskov og Glæde
og — En, som vil dele
al den Herlighed med Dig!