Den røde Sol bag Adria er slukt.
Det skumrer i Venezias vaade Gyder.
Sort som en Vandsnog sig Kanalen skyder
hen mellem Mure, slimede af Fugt.
Forraadnelse af hver en Revne flyder,
lig Safter af en overmoden Frugt.
Gondolen piler frem i lyssky Flugt,
som skjulte den en flygtende Forbryder.
Det er ej Palma’s eller Tizian’s Stad
med skønne Kvinder, Gæstebud og Sange —
det er den gyldne Sagas sorte Blad:
Her ynglede Inkvisitionens Slange,
her bulnede af Gift Othellos Had,
og her blev Falieri Dødens Fange.