Naar Bisen er død/ da flyer Bierne vilde/ som mand pleyer at sige. Saa er der gaaet icke alleniste med disse tvende Marsk Stigs Døttre. Men ogsaa med de andre som vare paa Hielm efter hans dødelige Afgang. Thi der hand var død/ Anno Domini 1294. Kom der Ueenighed iblant dennem self indbyrdis/ og der ofver forstørede Kong Erick Menved Hielm/ og ødelagde udi Grunden deris Befæstning. Saa ere da disse tvende unge Jomfruer/ hves Nafn er ubekiend/ foraarsaget at rømme hen udi fremmede Land/ med denne ringe og føye Medhaf/ som de kunde paa den Tid hafve. Udi Sverrige ere de ickun passelige vel antagen/ hos den unge Konning Byrge. Men Konning Erick udi Norge hafver tenckt paa deris Fader/ og deris Rætfærdige Sag/ og annammet dennem til sig. Dog deris Tid er icke vorden lang/ førend de af Sorg ere hendøde. Som det almindeligen gaar.
Et dolor et morbus lethi fabricator uterq; est.
Marsk Stig hafver de Døttre to/ saa krancke Skæben monne de faa; Den Eldste tog den Yngste om Haand. Og de fore vide om Verden.
2. Den Eldste tog den Yngste ved Haand/ saa gunge de dem til Sverrigs Land; Kong Byrge hand kom fra Stefne hiem. Og de foere vide om Verden.
Kong Byrge hand kom fra Stefne hiem/ Marsk Stigs Døttre ginge hannem ud igien; Hvad for Qvindfolck monne I være.
4. Hvad for Qvindfolck monne I være/ og hvi staa I saa silde here; Og vi ere Marsk Stigs Døttre baade. Og de foere vide om Verden.
5. Vi ere Marsk Stigs Døttre baade/ saa gierne bede vi om eders Naade; I skynde eder snarlig af min Gaard.
6. I skynde eder snarlig af min Gaard/ eders Fader vog min kiære Morbroder; Icke maa vi udi Kong Ericks Død.
7. Icke maa vi udi Kong Ericks Død/ vi fare saa vide alt efter vort Brød; Den Eldste Søster tog den Yngste om Haand. Og de foere vide.
8. Dend Eldste Søster tog dend Yngste om Haand/ saa ginge de dem til Norriges Land; Kong Erick kom fra Tinge hiem.
9. Kong Erick kom fra Tinge hiem/ Marsk Stigs Døttre ginge hannem igien; Hvad for Qvindfolck monne I være.
10. Hvad fore Qvindfolck monne I være/ hvad hafve I udi mit Land at giøre; Og vi ere Marsk Stigs Døtter baade.
11. Og vi ere Marsk Stigs Døttre baade/ saa gierne bede vi om eders Naade; Kunde I brygge og kunde I bage.
12. Vi hafve ey lært at brygge eller bage/ eller noget sligt Embede at nigge; Men vi kunde spinde det Guld saa rød.
13. Og vi kunde spinde det Guld saa rød/ det lærde os Moder førend hun døde: Og vi kunde vefve saa vel i Rør. Og de foere vide om Verden.
14. Og vi kunde vefve saa vel udi Rør/ som Dronningen self og alle hendis Møer: Vi kunde Guld spinde og vefve i Lad.
15. Vi kunde Guld spinde og vefve i Lad/ men aldrig blifver vort Hierte ret glad: Siden Fader og Moder de ginge os fra.
16. Siden Fader og Moder de døde os fra/ da er vor Kaabe baade Paltug og graa: Hafde Marsk Stig lefvet og blefven i Lande. Og de foere.
17. Hafde Marsk Stig lefvet og blefven i Lande/ det hafde icke gaaet os saa udi Haande: Hafde Frue Ingeborg icke saa død.
18. Hafde Frue Ingeborg icke saa død/ vi hafde icke lid denne Jammer og Nød: Konning Erick meldte et Ord med skel.
19. Konning Erick meldte et Ord med skel/ eders Fader jeg kiende saa giørligen vel: Hand var en Mand til Mund og Haand.
20. Hand var en Mand til Mund og Haand/ som findis kunde ud i et Land: Saa slog hand ofver dem Skarlagen Skind.
21. Kong Erick slog ofver dem Skarlagen Skind/ saa fulde hand dem i Fruerstue ind: Hand lod dem hvercken sørge eller græde.
22. Hand lod dem hvercken sørge eller græde/ hand skulde dem være udi Faders sted/ den ældste Søster Vefven trende.
23. Den ældste Søster Vefven trende/ den yngste vefvet den ud til Ende: Og hun vof i den første List. Og de foere vide om Verden.
24. Og hun vof i den første List/ Jomfru Maria og JEsum Christ: Og hun vof i det andet Rør. Og de foere vide om Verden.
25. Og de vof i det andet Rør/ Norgelands Dronning og alle hendis Møer: De vof Hiort og de vof Hind. Og de foere vide.
26. De vof Hiort de vof Hind/ de vof sig self med blegen Kind: Og saa vof de med Fingere hin snare. Og de foere vide om Verden.
27. Og saa vof de med Fingre hin snare/ Alle GUDs Hellige Engelske Skare: Den yngste Søster hun Vefven affelde.
28. Den yngste Søster hun Vefven affelde/ hun gaf den Dronning med megen snilde: Hun felde der ved de modige Taare.
29. Hun felde der ved de modige Taare/ Gud gifve det I vor Moder vare: Var I vor Moder eller Søster kiære. Og de foere vide om Verden.
30. Var I vor Moder eller Søster kiære/ vi finge baade Løn og der til Ære: Det hielper os icke et eeniste stycke. Og de foere vide.
31. Det hielper os icke et eeniste stycke/ vi maa alt nyde den krancke Lycke: Den ældste Søstre blef siug og laa. Og de foere vide om Verden.
32. Den ældste Søster blef siug og laa/ den yngste ganger hende til og fra: Den ældste Søster af Sorg hendøde. Og de foere vide.
33. Den ældste Søster af Sorg hendøde/ den yngste lefver efter med Sorg og Møde: Kongen gaf hende sin yngste Søn.
34. Og Kongen gaf hende sin unge Søn/ hun var hannem værd den Jomfru skiøn: De lefvede sammen med Ære. Der de hafde faret vide om Verden.
