Der Konning Erick var slagen/ som er omtalet/ strax paa andet Aar der efter blef Dannehof holden udi Nyborg/ og blef der dømt paa Marsk Stig og hans Anhængere 27 Ridders Mænds Mænd tilsammen/ som blefve sagt fra deris Fred/ og deris Gods under Kronen. Men Marsk Stigs Slegt og neste Arfvinge beholdt hans Gods/ som icke blef sagt i Feld/ fordi at at hand hafde lofligen undsagt Konning Erick. Thi rømte de alle ind til Kongelle i Norge/ som Konning Erick indtog dennem/ og giorde dem stor Hielp med Skib og Folck/ og feidede paa Danmarck indtil paa fierde Aar/ Anno Domini 1290. Thi da indtog Marsk Stig først Hielm/ og bygde der et fast Slot med dubbelt dybe Grafve rund omkring/ som det endnu siunis paa denne Dag. Her holdt hand Huus paa femte Aar/ at hand døde og blef begrafven/ som meenes udi den Kircke paa Helnes Anno Domini 1294. Efter hans Afgang ere de andre vorden ueens/ og der ofver en Part straffet paa Lifvet/ og en Part død i Udlendighed.
De vare vel siu og siu sindtisve/ de mødtis paa den Hede: Hvad skulle vi nu begynde for Raad/ den Herre er slagen til døde. Men vi ere drefven af Danmarck.
2. Den Herre er slagen og lagt udi Lig/ vi hafve vor Fred forbrudt: Vi kunde i Riget ey bygge eller boe/ vi ere af Landet udskudt.
3. Og vi ville ride til Skanderborg/ og Dronningen ville vi gieste: Vi høre nu hure den Frue hun maa/ førre vi af Landet reyse.
4. Hun pleyer at spotte og drifve for Spee/ hun maatte det nu forgætte: Nu er der Ild udi Spotterens Huus/ hun maa det lide med rette.
5. Og Marsk Stig sætter sig til sin Hest/ hand agtede det saare ringe: Og saa rider hand til Skanderborg/ hand lader sin Ganger springe.
6. Det var Dansker-Dronning saa bold/ hun ud af Vindver seer: Hisset kommer hand ungen Herr Marsk Stig/ med Jernklædde Hofmænd fleere. Men vi ere drefven af Danmarck.
7. Velkommen Marsk Stig selfgiort Konning/ du faa din rætte Løn: Lefver hand unge Konning Erick i Aar/ du napper vel der af Nøn.
8. Icke er jeg en selfgiort Konning/ enddog du siger nu saa: Alt var det Drost Herr Lovmand/ sød i din Arm hand laa.
9. Saa lidet agter du Konning Ericks Død/ saa lidet agter du den Qvide: Medens du hafver Drost Herr Lovmand/ at hand sofver hos din Side.
10. Og skam faa alle de Hellede leve/ som min kiære Herre vog: Saa faa baade du og alle dine/ mig siger slig Safven paa. Men vi ere drefven af Danmarck.
11. Det meldte Herr Christopher saa brat/ hand var udi Sind icke blied: Alt er denne her vel ringe en Bod/ For min kiære Faders Død.
12. Det meldte liden Herr Erick Ericksøn/ saa liden som hand monne være; Forvist skalt du af Danmarck rømme/ om jeg skal Kronen bære.
13. Og skal jeg ud af Landet rømme/ og ligge paa Vandet hin kolde: Saa mangen Encke den skal jeg giøre/ og helst udaf de bolde.
14. Og skal jeg rømme af Danmarck ud/ og ligge udi Skof og Skiul: Min Føde vil jeg udi Danmarck hente/ baade Vinter/ Sommer og Juul.
15. Saa reed hand fra Skanderborg/ slog op med høvre Hænde; Saa reed hand til Mølderup hiem/ Frue Ingeborg der at finde.
16. Det var unge Herr Marsk Stig/ hand tog hende i sin Arm; Nu ligger vegen Herr Konning Erick/ dig giorde baade Spot og Harm.
17. Hvad helder vilt du en fattig Qvinde være/ og følge en Fredløs Mand; Eller du vilt være en Slegfred Vif/ og bære det Hovdings Nafn.
18. Icke vil jeg bære det Hovdings Nafn/ kunde jeg end Dronning blifve; Tack saa hafve I min ædle Herre/ den Udyd tog af Lifve.
19. Grefver og Ridder vi hafve til Slegt og flert udaf de fromme; Icke rædis I for det bløt Barn/ for hannem af Landet at rømme.
20. Grefve Jacob af Halland og Her Peder Paars/ med Jacob Blaafoed tillige; Aage Kaage og Herr Claus Hallandsfar/ Otte Dyre/ de ville ey svige. Men vi ere drefven af Danmarck.
21. Kong Erick af Norge en Konning gief/ I recke hannem Haanden hin hvide; Hand er paa Folck og Skib saa rig/ I maa vel paa hannem lide.
22. I lade opbygge et Huus paa Hielm/ I lade det bygge saa fast; Saa rædis I icke for Piil eller Skud/ ey helder for Blide-Kast.
23. Nu hafver jeg baaret min Sorg i Løn/ i Vinter ni ey ferre; Mit Hierte det er i Qvale lagt/ I hafve god Nat min Herre.
24. Herr Marsk Stig tog hende i sin Arm/ Gud lade os begge vel fare; Mig tyckis nu være meest paa mit Gafn/ jeg priser de Norske Skære.
25. Herr Marsk Stig drog til Hielm saa brat/ og saa tog hand der ind; Det vil jeg for sanden sige/ der blegnet saa mangt et Kind.
26. Marsk Stig bygger et Huus paa Hielm/ hand bygte det i saa brat; Det siger jeg eder paa min Tro/ tre Dage og en Nat.
27. Marsk Stig lader bygge et Huus af Ny/ med Mure og høyen Tinde; Der laa fore baade Tydske og Danske/ de kunde hannem intet afvinde.
28. Den Bonde hand ganger paa Marcken ud/ og saaer hand der sit Korn; Hielp os Gud Fader i Himmerig/ og hafver nu Hielm faaet Horn.
29. Gud naade os arme Bønder graa/ at Glepping skulle regiære; At hand til Verden ufødder var/ da hafde det gaaet os bedre.
30. De store Eege i Skofven staa/ naar de udi Storm omfalde: Da slaa de neder baade Hassel og Birck/ og andre smaa Ymper med alle. Men vi ere drefven af Danmarck.
31. Hvad Konger og Hefdinger sig forsee/ det gaar ud ofver de Arme; Thi naade os GUD vi fattige Bønder/ og sig ofver os forbarme. Men de ere drefven af Danmarck.
