Broder spurde søster ad/ Tidt og mange sinde/ Viltu dig ej mand give i stad. Aldt sørger hun for hiertekiere sin.
2. Nej aanej/ O broder kier/ Tidt og mange sinde/ Jeg ikke endnu mardvogsen er. Aldt sørger &c.
3. Hvi hør jeg da baade fra og til/ Saa ofte at du giftis vil?
4. Mand siger saa vidt baade til og fra/ Det er’en daare/der liid sætter paa.
5. Hvad var det for en Ridder fiin/ I morges reed af gaarden din?
6. Det var ingen Ridder fiin/Det var min dreng paa hesten sin.
7. Hvad vare der for to par sko/Forleden som for sengen stood?
8. Det var ingen to par sko/Det var mine egne tøfle to.
9. Hvad vare det for kinder smaa/Hin anden dag i din seng laa?
10. Det var ingen kinder smaa/De legge-dukker hos mig laa.
11. Hvad var det for børneskrig/ Som jeg i morges hørde hos dig?
12. De børn sig ikke klage saa/ Min pige græd for høglene smaa.
13. Hvad var det for en vugge skøn/ Som jeg har seet hos dig i løn? Aldt sørger hun for hiertekiere sin.
14. Det var ingen vugge gev/ Det var min liggend silke vev.
15. Broder veedstu meere/ Jeg veed dig gensvar fleere.
16. Naar kvindfolk fattis svar paa stand/ Tidt og mange sinde. I vester hav da fattis vand. Aldt sørger hun for hiertekiere sin.
Anmerkning.
Det mangler intet/at her jo følger Gensvar paa Tiltale/saa at det yndelige Kvindekjøn derfor altid er tillagd en løbende Tunge/og een selv bekiender det samme hos den Komediskriver Plavtum: Multum loqvaces nos merito omnes habemur; nec mutam repertam esse dicunt ullam mulierem ullô seculô.
