Kirstenlild tiener i Kongens gaard/ Kirstenlild af Fyyn/ Hun slider silke/hun drager maard/ Kirstenlild kand dølge for de Runer.
2. De Ridder og de svenne de have hende kier/ Kirstenlild af Fyyn/ Men Danner Konning træder hende aldt saa nær.
3. Gud give liden Kirsten/ min Dronning var død/ Da skulde du være min festemø. Kirstenlild kand dølge for de Runer.
4. I lader Danner Kong/ I sige icke saa/ En pige sin Dronning ej lig være maa.
5. Dansken Dronning er venner naar hun er død/ End jeg er i alt mit Skarlagen rød.
6. Dansker Dronning er venner naar hun er Liig/ End naar jeg mest er sund og kvig.
7. De viste ej andet end de vare ene to/ Da lydde Dansker Dronning der oppaa.
8. Den Dronning hun heder paa svenne to/ I bede liden Kirsten for mig indgaa.
9. Indkom liden Kirsten og stæddes for boord; Haver min naadig Dronning sendt mig vord?
10. Hør liden Kirsten hvad jeg siger dig/ Hvad snakked du i gaar med Kongen om mig?
11. Jeg snakked ej andet/ Saa Gud hielpe mig? End I var dannes og dyderig.
12. Dronningen raader med sine frende/ Vi ville liden Kirsten stege og brænde.
13. Vi ville hende hverken stege eller brænde/Men til den heden Konge hensende.
14. Vil hand stege og brænde hende/Saa gierne lader jeg til mit minde.
15. De breve hun skrev og var ej seen/ De skulde blive liden Kirsten til meen.
15. Saa flyde hun dem de svenne i haand/ Dertil liden Kirsten den lillie vaand.
17. Men der de komme paa stranden hen/De omskreve dem alde paa ny igien.
18. At hand skulde vorde liden Kirsten huld/ Og egte hende som var dydefuld. Kirstenlild kand dølge for de Runer.
19. Liden Kirsten kom i den heden Kongens Gaard/ Ude stod den Herre var svøbt i maard.
20. Førend jeg vilde være hans viv/ Da vilde jeg lade mit unge liv.
21. Før jeg skulde slig en Jomfru miste/ Da vilde jeg lade mig døbe og kristne.
22. Løverdag aften lod hand sig døbe/ Søndag morgen sit brøllup giøre.
23. Liden Kirsten ofred det røde guld/ Hendis svenne de ofrede to skaale fuld.
24. I siger Danner Kongen saa mangen god nat/ Som himmelen er med stierner besat.
25. I sige Danner Dronning saa mangt et ondt aar/ Kirstenlild af Fyen/ Som linden bær løv og hinden bær haar. Kirstenlild kand dølge for de Runer.
Antegnelse.
Hun kunde dølge de Runer/maaskee med andre Runer/ligesom de Finner kunde med en Gan tvinge den anden/og mand med en Troldom fordriver den anden. Eller og hun begik sig for dem/som strebte at vinde hendis Kierlighed/meere ved Runer og Trylderi/end Elskelighed.
De Breve/som skulde tilført hende Døden/tilføre hende Livet og den højeste Ære/i det de snildeligen omskrives og forandres af hende og hendes Medfølgere. Saa giorde Amlet ogsaa med de Breve Fenga havde givet ham til Kongen i Engelland/hvorom Saxo vidtløftigen. Saadant et Exempel haver og Sim. Majolus i sin latinske Bog/Hunde-Dage/kaldet.
Denne Hedenske Konge/som her omtales/og tilforn i 16 Vise/kand have været en i Venden/eller nest beliggende Lande/hvilke vare Hedenske/efter at vi havde antaget Kristendommen.
