Det var ungen Herre Karl. Fik sot/ og syg hand laa/ Saa mange mister hand messer Og halvfleere ottesang. I fryder eder baade tiden og stunden min kierist. Eller/ I bier mig under tielden min kierist.
2. Saa mange mister hand messer/ Og halvfleere ottesang/ Hans moder og hans søster/ De gange hannem til og fra.
3. Foregaar hans søstre to/ De hannem ej vekke torde/ Eftergaar hans kier moder/ Hun vekker hannem op med ord. I fryder eder baade tiden og stunden min kierist. Eller/ I bier mig under tielden min kierist.
4. Sig mig ungen Herre Karl/ Men vi ere eene her: Er det sot eller sygdom/ Hvoraf du ligger neder? I fryder eder baade tiden.
5. Det er ikke sot eller sygdom/ Hvoraf jeg ligger her/ Det er for Jomfru Rigmor/ Thi jeg haver hende saa kier.
6. Er det Jomfru Rigmor/ Den som din hu til staar/ Raad skal jeg dig kiende/ At du hende fuld vel faar.
7. Jeg haver spurdt hendes fader/ Alt med saa fuld god ville; Hand sagde jeg skulde hend’ aldrig faa/ Uden jeg hende lønligen giller.
8. Saa toge de ungen Herre Karl/ Satte ham paa forgyldte skrin/ Saa vende de om hans Ridder navn/ Og kaldte ham liden Kirstin.
9. Det var ungen Herre Karl/ Hand ganger om Kirkegaard/ Saa højt da skinner hans hovedguld/ Alt over lin og maard.
10. Det var ungen Herre Karl/ Hand treen ad dørren ind; Da maatte de høre hans brynde blaa/ Alt under hans skarlagen skind.
11. Det mældte Jomfru Rigmor/ Saa listelig under skind: Hvo er os den fremmed Jomfru/ Som der kommer gaaend’ ind.
12. Det da mældte den tienestemø/ Hun var ej bedre viis: Det er hin liden Kirstin/ Ung’ Her Karls søster af Riis.
13. Det var Jomfru Rigmor/ Hun rækker strax haanden fra sig/ Vil I liden Kirstin/ her stand’ i stoel hos mig? I fryder eder baade tiden og stunden min kierist. Eller. I bier mig under tielden min kierist.
14. Hør I liden Kirstin/ Vil I stand’ i stoel hos mig? Saa mange viser og eventyr/ Vil jeg siden tælle for dig.
15. Saa mange viser og eventyr/ Vil jeg siden sige dig/ Og om Her Karl din broder/ Hvor hand vilde svige mig?
16. Det var ungen Herre Karl smiler under skarlagen skind: Aldrig haver jeg det førre hørt/ At hand sveg mø eller kvind.
17. Messen var udsiungen/ Og hiem da foor den Præst; Hør I liden Kirstin/ I dag bliver I min gæst. I fryder eder baade tiden.
18. De red’ over de enge/ Igennem de grønne skove/ Aldrig kom liden Kirstins haand/ Fra Rigmors sadelbue.
19. Saa toge de vand og haandklæd’/ Og ginge da til bord/ De brænde af elskoven i saa sterk/ Og kund’ ej tale et ord.
20. Det var silde om den aften/ Regnen den faldt paa/ Det var Jomfru Kirstin lille/ Hun vilde ride derfra.
21. Hun soor om Gud/ Hun soor om mand/ Hun soor om alle dem/ I skal ikk’ i aften bort/ Og følge de drukne hiem.
22. Det var Jomfru Rigmor/ Hun lysted’ at sove gaa/ Efter gik ungen Herre Karl/ Saa hierte ligt da hand lo. I fryder eder baade tiden og stunden min kierist. Eller. I bier mig under tielden min kierist.
23. Hand drog af hans kiortel/ Den var af silke blaa/ Under var hand i brynie/ Og de var alle smaa.
24. Det mældte Jomfru Rigmor/ Ret udaf hiertens verk: Saa mange Jomfruer haver jeg seet/ De havde aldrig slig en serk.
25. Siger mig Jomfru Rigmor/ Men vi er’ eene to; Er der nogen i verden/ Hvortil staar eders attraa.
26. Der er ingen i verden til/ Og den min hu til staar/ Foruden hin unge Herre Karl/ Dend jeg ret aldrig faar.
27. Er det Her Karl min broder/ Og den din hu ligger paa/ Raad skal jeg dig kiende/ Du skalt hannem fuld vel faa.
28. Og er det ungen Herre Karl/ Du har i hiertet saa kier/ Saamænd ved Jomfru Rigmor/ Hand sover dig alt saa nær.
29. Hør I ungen Herre Karl/ Hvi vil I mig saa skænde? Hvi reed I ej til min faders gaard/ Med høg paa højre hænde?
30. Hør I ungen Herre Karl/ I skal mig intet rør’/ I gaar blev jeg klostergiven/ Med mine elleve møer.
31. Hand lagde sin haand paa hendes bryste/ I er min hiertens kiere; Peng’ og guld befaler jeg dig/ Dertil baade hæder og ære.
32. Det var aarle om morgen/ Hand klædde sig for den seng; Stat op Jomfru Rigmor/ Om du vilt i kloster ind? I fryder eder baade tiden og stunden min kierist. Eller. I bier mig under tielden min kierist.
33. Hvad skal jeg i kloster/ Jeg har været i Ridderens seng/ I lave nu fast til brøllup/ Lader det ej vare læng’.
34. Der var glæd’ i gaarde/ Og end halv meere gammen/ Saa drukke de baade brøllup/ Og fæstensøll tilsammen. I fryder eder baade tiden og stunden min kierist. Eller. I bier mig under tielden min kierist.
Antegnelser.
Karl haver været af Riis/ saa nu Byen af hannem kaldes Karls-Riis eller Karlis/ ved Tryggevelse i Sielland. Hand forklæder sig/ som Hagbar og i K. Gørels og andre Viser: Saa og Odin med Rinda Kongens datter af Rysland/ Hvorom Saxo i Tredie Bog.
De kappedes fordum med hinanden/ hvo de fleeste Viser og Eventyr fortælle kunde/ og det den eene efter den anden/ som en hver faldt til paa rad. Disse vare meestendeels lagde om Kierlighed og underlige Hændelser. Gemeenligen var der og noget Historisk under/ eller i det ringeste kunde mand lære noget der af/ hvorledis Dyderne lønnedes/ men Lasterne straffedes.
Røgen/ ɔ: Duggen/ som opstiger som en Røg. Otte-sang. Den Sang/ som holdes i Morgenstunden. Otta/ Ottestund ɔ: Morgenstund. Ottu ɔ: tilig.
Hun svor om Mænd/ nemligen ved Helgenes Eed/ som der endnu siges: Helligmænd. Saamænd. Nejmænd.
