Det var silde om en aften/ Og duggen dend drev paa/ Da lysted hannem Hertug Henrik/ Sin gylden’ harp’ at slaa. Foroven ved de bierge.
2. Ude stod jomfru Malfred/ Og lydde hun derpaa: Gud giv’ at Hertug Henrik/ Nu vilde til os gaa. Foroven ved de bierge.
3. Hand skuld’ aldrig sove Foruden i armen min/ Hand skulde aldrig Drikke Foruden den klare vin.
4. Det var hendes kier forstermoder/ Og saa tog hun paa: Tig kvær jomfru Malfred/ I faar kun spot derfor.
5. Du est dog saa liden/ Og est saa unger en mø/ Din Fader vil dig ej mand give/ Endnu i disse try aar. Foroven ved de bierge.
6. Du lad mig være saa liden/ Saa unger som jeg er/ Og var hand min i aften/ Alt vild’ jeg have hannem kier.
7. Ikke vidste jomfru Malfred andet/ End de var eene to/ Og ude stod Hertug Henrik/ Og lydde hand derpaa.
8. Op stod Hertug Henrik/ Og svarede hand der saa: Vel vorde dig Jomfru Malfred/ Men du haver mig saa kier.
9. Det var sildig om en aften/ Og duggen dend faldt paa/ Udlede Hertug Henrik/ Af staalden sin Ganger graa.
10. Det var sildig om en aften/ Der duggen drev over tinde/ Da lysted Hertug Henrik/ Hin stolte Malfred at finde.
11. Selv sadled hand sin Ganger/ Og eene reed hand did/ Hand tog med sig hverken svend eller dreng/ Hand tord’ ej paa dem lide. Foroven ved de bierge.
12. Sadel af sølv og bidsel af guld/ Saa lagde hand derpaa; Saa reed hand den liden grønsti/ Til Jomfruens bur laa.
13. Stat nu op Jomfru Malfred/ Luk mig i højeloft ind; Jeg er Hertug Henrik/ Dend allerkiereste din. Foroven ved de bierge.
14. I er eder en vældig Herre/ I raader for borg’ og feste/ Jeg haver ikke raad i aften/ Alt til saa rige geste. Foroven ved de bierge.
15. Jeg passer ikke paa din viin/ Jeg passer ej paa din miød; Du leg mig i din hvide arm/ Kald mig allerkiereste din.
16. Legger jeg eder i hviden arm/ Kalder eder kiereste min/ Fornemmer det min kier fader/ Da vorder hand mig vred.
17. Jeg haver sprengd min Ganger/ For jeg vilde tale med dig/ Kommer jeg ikke i aften ind/ Ret aldrig fanger du mig.
18. Jeg skøtter ej din Ganger graa/ Ej heller hans stor umage; Jeg passer meere paa min ære/ Og spotten paa min bag.
12. Du stat op stolten Malfred/ Du lad mig snarlig ind/ Saa rider jeg til din faders gaard/ Og beder hannem om dig.
20. I have tak Hertug Henrik/ I kommer dog ikke ind/ Før I beder fader og moder/ Og dertil frender min.
21. Bort reed Hertug Henrik/ I huen saa meget vred; Alleene stod liden Malfred/ Saa højt hun lo derved. Foroven ved de bierge.
22. Tak have jomfru Malfred/ Hun torde dend Ridder saa svare: Hand reed til Hendes Faders gaard/ Og bad om hende med ære.
23. Tak have Hertug Henrik/ For hand vilde den jomfru gille; Fæste hand hende til Landsting/ Med alle hendes frenders ville.
24. Det fik Jomfru Malfred/ For hun var ærekier: Nu er hun en vældig Førstinde/ Og raader for Borge fleere.
Anmerkning.
Hvad Sang og yndeligt Spil kand formaa/ vise ej alleena de Grækers Skrivter om Orfevs og Amfion/ men endog vore egne. Saxo i K. Erik Ejegods Historie taler om en underlig og heel bevægelig Spillemand/ o. s. f. I Viserne mældes om Falkor Spillemand/ en af de fornemste Kemper/ som kaldes Falker Fidler i Heldenbuch.
Dette er maaskee en Norsk Vise/ som mand vel af adskilligt nogenledis kand slutte.
