Folkeviser

Det springer nu saa vide

over al Sveriges Krone:

Kong Albret og hans gode Mænd

de agte dem over til Skaane.

        Fordi ligger Svenden udi Bojen.

De vilde hverken spare Kirker eller Kloster

eller noget, Gud tilhørte:

det maatte undgjælde saa mangen Mand,

som der kunde lidet til gjøre.

Konning Albret sidder paa Axelvold,

han lader de Lønnebrev skrive:

sender han dem til Helsingør,

Dronning Margret lader han dem give.

Sender han danske Dronning Brev,

dennem fulgte hverken Tugt eller Sømme:

»I skulle mig møde i standende Strid,

eller ogsaa Skaaneland rømme. —

Du sig hende Margrete Munkedeje:

alt om hun bliver min Fange,

da skal jeg give hende Vand og Brød,

to Munke skulle til hende gange.«

Det mælte Dronning Margrete,

der hun de Lønnebreve saa’:

»Raade Gud Fader i Himmerig,

hvad Ende den Leg skal faa!

Det forbyde den øverste Gud,

den Sorrig skulde mig hænde!

men vil det Gud og de danske Mænd,

det faar vel en bedre Ende.«

Det var Dronning Margrete,

hun taler til Svende to:

»I beder hannem Hr. Lave Holk

i Stuen ind for mig gaa!«

Ind saa kom Hr. Lave Holk,

og stedes han for Bord:

»Hvad ville I mig? min naadige Frue!

hvi haver I sendt mig Ord?«

»Hør I det, Hr. Lave Holk!

hvad jeg fanger eder at gjøre:

I skulle fare til Sverig i Aar,

vort Banner skulle I føre.«

Det da svared Hr. Lave Holk,

for han var i Hjærtet falsk:

»Jeg vilde ikke fare til Sverig i Aar

for tredive Tusende Mark.«

Det svared Dronning Margrete,

hun blev saa vred i Hove:

»Leve vi baade i Danemark sammen,

fuld dyre skalt du det kjøbe.«

Det var Dronning Margrete,

hun lader de Lønnebrev skrive:

sender hun dennem til Skanderborg,

Hr. Iver Lykke at give.

Det var Herre Iver Lykke,

der han de Lønnebrev saa’:

han skød fra sig det brede Bord,

bød sadle Gangere graa.

Sildig om den Aften

fik han de Brev udi Hænde:

den anden Dag ad Morgen

da monne han Dronningen finde.

Ind kom Hr. Iver Lykke,

og stedes han for Bord:

»Ville I mig noget? min naadige Frue!

jeg fik fra eder Ord.«

»Hør I det, Hr. Iver Lykke!

for eder klager jeg min Vande:

om I vil nu vise mig den Mand,

i Striden turde for mig stande.«

Det svared Hr. Iver Lykke,

han var en Mand saa fast:

»Jeg vil selv i Striden for eder staa,

skulde det end koste min Hals.«

»Ville I fare til Sverig i Aar,

i Striden for mig at stande?

Konning Albret haver mig Breve sendt,

han vil mig drive af Lande.«

Det svared Hr. Iver Lykke,

han var en Mand saa fin:

»Skulle vi i Aar til Sverige,

der blegner saa mangen Kind.«

Dronningen ganger i Raadstue,

med Rigens Raad at tale:

»Skriver Konning Albret snarlig til!

han skal os finde fuld glade.«

Saa skrev hun Konning Albret igjen,

som Gud gav hende til Raade:

»For Medelby i Vestergylland,

dèr skulle I finde vor Naade.«

Saa skrev hun Konning Albret til,

som Gud gav hende til Tykke:

»Den standende Strid i Vestergylland

befaler jeg Hr. Iver Lykke. —

I siger hannem Konning Hr. Albret:

alt om han vorder min Fange,

da skal jeg give hannem Flæsk og Brød,

to Jomfruer skulle til hannem gange.

Kong Albret taler saa store Ord,

for Hovmænd klager han sin Vande:

»Den Munkedeje af Danemark,

hun vil os drive af Lande!«

Det mælte Konning Hr. Albret,

han agted, at hun skulde vinde:

»Det skal aldrig nogen Mand spørge,

jeg ræddes for en Kvinde.«

Kong Albret sidder paa Axelvold

over sit brede Bord:

han taler til sine gode Hovmænd

saa mangt et Skjæmtens Ord.

»Vi ville forlove vor Klædesæd,

og aldrig Hætten at bære,

førend vi faa vundet Danmark til Sverig,

de svenske Mænd til stor Ære.

Vi ville forlove vor Klædesæd,

og aldrig med Sværd udride,

førend vi faa vundet Danmark til Sverig

og sovet hos Dronningens Side.«

Det var om en signet Søndag,

og Messen var god at høre:

Dronningen fór til Øresund,

sit Folk lod hun over føre.

De danske droge ud fra Helsingborg,

det var saa faver en Skare:

Dronningen stod og saa’ derpaa,

hun bad dennem alle vel fare.

Det mælte hun Dronning Margrete,

og hende rand Taar paa Kinde:

»Herre Gud Fader i Himmerig

unde mig den Sejer at vinde!«

De danske hørte alle Messe

og gave sig Gud i Vold;

saa toge de hver sit blanke Spær

og hver sit forgyldene Skjold.

Der fulgte dem ud af Byerne

baade Mand og Kvinde:

»Give’t Gud Fader i Himmerig,

Dronning Margret hun maatte vinde!«

Kong Albret rider ud fra Axelvold

med atten Tusend i Skare;

de hørte ikke Messe den signed’ Søndag,

thi maatte de ilde fare.

De rede ud af Axelvold

vare atten Tusende Heste:

de ræddes for ingen, i Verden var til,

uden Jorden skulde under dem briste.

De rede over de Dale

og over de grønne Enge:

Konning Albret og hans gode Hovmænd

de lode deres Gangere springe.

Mælte det gamle Fikke van Vitzen,

han saa’ de danske komme:

»Stride vi mod den Hær i Dag,

det vorder os lidet til Fromme.«

Mælte det Fikke van Vitzen,

han ryste sine Haar saa graa:

»De danske vinde stor Pris i Dag,

de svenske stor Skade faa.«

Det svared Konning Hr. Albret,

han holdt under grønnen Lide:

»Est du saa ræd nu for dit Liv,

du rid bort over en Side!«

»Aldrig saa’ I mig være saa ræd,

jeg turde jo fuldvel skjælve;

Kong Albret! I ser vel til i Dag

og mandelig varer eder selve!

Aldrig saa’ I mig være saa ræd,

jeg turde jo fuldvel bide:

den fremmerste Mand den vil jeg være,

der først skal lade sine Live.«

Mælte det Hr. Iver Lykke,

han saa’ den svenske Hær:

»Rider nu fast frem, I danske Hovmænd!

og spidser I eders Spær!«

De Pile de stunke saa vidt i Sky,

de Glavind sprunge i Stykke;

»I træder fast frem, I ædelig danske!«

saa raabte Hr. Iver Lykke.

Konning Albret han saa’ sig op ved Sky,

han saa’ sit Folk saa falde:

»Krist give, jeg vaare paa Stokholm,

og Porten vaare læst med alle!

Havde jeg det kun førre vidst,

de danske var saa haarde i Strid!

det se e Vor-Herre for kært,

at jeg skulde have kommet hid!«

Mælte det Konning Hr. Albret,

han holdt under grønnen Lide:

»Slaget det er nu tabt i Dag,

jeg vil mig fangen give.«

Fangen blev Konning Hr. Albret

udaf saa fattig en Svend;

sendte de hannem til Danemark,

Dronning Margrete igjen.

Grebe de Konning Hr. Albret,

de spændte hannem Bojen om Fod:

saa sendte de hannem til Helsingborg,

vor danske Dronning imod.

Det mælte Dronning Margrete,

første hun Konning Albret saa’:

»Er det ikke andet for en Mand,

de store Ord ginge fraa!

I værer velkommen, Konning Albret!

mig haver fast efter eder langet;

I skulle være Fadder ad det Barn,

jeg haver ved Munken fanget.

I Fjor bød jeg eder til Barsel,

da vilde I ikke komme;

nu ere I kommen til Kirkegang,

eder selv til liden Fromme.

I kaldede mig en Munkedeje,

det gjør eder liden Ære:

det sømmed fuld ilde en fattig Kvinde,

end sider den, Kronen skal bære.

I have forlovet eders Klædesæd:

I skulde eders Hætte ikke bære,

før I havde vundet al Danemark,

de svenske til en stor Ære.

Den kongelig’ Ed, som I have svoret,

den skulle I ingenlunde bryde:

hvert det Taarn, vi i Riget have,

det skulle I godt ad nyde.

I have forlovet eders Klædesæd:

vilde ikke med Sværd udride,

før I finge vundet Danmark til Sverig

og sovet hos vor Side.

Ret aldrig skulle I Danmark vinde,

det skal blive eder stor Kvide;

og aldrig leve I saa god en Dag,

det I sove hos vor Side.«

Svared det Konning Hr. Albret

med Suk og sorrigfuld Hue:

»Benaader mig Dronning Margrete!

saa liden er min Formue.«

»I henter ind femten Alen Vismer-Graa,

lader skære den Herre en Hætte!

saa sende vi den til Mekkelborg,

vi lade dèr Struden til sætte!«

Konning Albret ganger ad Kjøbenhavns Gade,

hannern times baade Pris og Ære:

femten af de svenske Ridder

de Struden efter hannem bære.

Mælte det Dronning Margrete,

hun var saa glad i Sinde:

»Jeg takker Gud og mine danske Mænd,

de lode hannem ikke vinde!

Lader føre den Herre til Skanderborg

og til den Borg saa rød!

dèr skal I, Konning Hr. Albret!

fattes hverken Øl eller Brød.«

        Fordi ligger Svenden udi Bojen.