Om Julenat lod Vor-Herre sig føde,
— Udi Jesu Navn. —
de Jøder pinte ham haardelig til Døde,
Gud unde os Himmerige alle!
De pinte ham med de hvasse Pigge,
han led det for fattige som for rige.
De hængte ham paa det hellige Kors,
denne bitre Død taalte Jesus for os.
Skærtorsdag skikked Jesus sit Englebrød,
Langfredag taalte han den haarde Død.
Jesus han tager sit Kors i Hande,
for Helvedes Port ganger han at stande.
Da raabte Johannes med højen Røst:
»Nu hør jeg den Herre, os haver forløst.
Jeg døbte hannem selv i Jordans Flod;
nu alle kristne Sjæle fange god Ro.«
Og Jesus han op fra Helvede gik,
saa dejlig en Skare han med sig fik.
Langfredag den Herre blev lagt i Jord,
Paaskemorgen han af Døde opstod.
Maria Magdalena med sit favre Guldhaar
hun tode Jesu Fødder i saa modige Taar.
Han tode Jesu Fødder i saa modige Taar,
hun tørred dem efter med sit favre Guldhaar.
»Hav Tak, Magdalena, alt for din Møde!
gak og sig min Moder, jeg stod op af Døde!«
Og Jesus han op til Himlen fór,
saa dejlig en Skare han med sig tog.
Nu haver Jesu Lidelse faaet Ende.
Herre Gud os sin Naade sende!
Nu ville vi her ende denne vor Sang,
— Udi Jesu Navn. —-
Gud give os af Verden en salig Afgang!
Gud unde os Himmerige alle!