Der lyser en Stjærne i Østerland,
— Lovet være Jesu Navn!
den lyser over Land, den lyser over Vand.
Lovet være hun, Mari Mø hin milde!
Marie hun ganger til Betlehem ind,
der føder hun Jesus, Gudssønnen sin.
Hun fødte hannem uden Ve og Værk,
I hun svøbte hannem i sin Jomfrusærk.
Saa lagde hun ham i Krybben ned,
alle Guds Engle de glædtes derved.
Og der kom Hyrder af Mark i Stad,
og hellig’ tre Konger, det Barn tilbad.
Saa voxte han op i Ly og Løn,
den liden Guds og Marias Søn.
Jomfru Maria med Gudssønnen sin
de ginge sig til Jerusalem ind.
De ginge sig paa den Kirkegaard,
en Søvn saa sød faldt hende da paa.
Jomfru Maria hun vaagnede,
Gudssønnen Jesus hun savnede.
Hun tændte op Lys, hun tændte op Blus,
hun ledte i Kirker, hun ledte i Hus.
Maria hun ledte bag Kirkedør,
hvor Jesus plejed at gjemme sig før.
Maria hun ledte bag Altertræ,
hvor mangen Synder havde bøjet sit Knæ.
Maria hun ledte i Stole,
hvor stolte Jomfruer stode.
Maria hun blev saa sorrigfuld,
hun ledte efter Sønnen i Frost og Kuld.
Maria hun tager Stav i Hand,
saa gik hun sig gjennem Israels Land.
Maria hun gaar sig ad Vejen hen,
dèr møder hun Josef, sin kjæreste Ven.
»Hør du, Josef, kjær Vennen min!
saa’ du ikke Jesus, Gudssønnen min?«
»Jeg haver ikke set ham, siden i Gaar,
da saa’ jeg ham i vor Urtegaard.«
Maria hun ganger ad Urtegaarden ind,
dèr fandt hun Jesus, Gudssønnen sin.
»Og hør du, Jesus, min Søn saa blid!
hvor haver du været saa lang en Tid?
Jeg haver søgt dig med Lys og Blus,
jeg fandt dig hverken i Kirke eller Hus.
Jeg haver søgt dig saa vide;
hvi gjorde du mig den Kvide?«
Jesus han svarede Moder sin:
»Maa jeg ikke luge Blomster min!
Jeg luger de store, jeg luger de smaa,
dem, Torne bær, dem kaster jeg fraa.
Dem, Torne bær, dem kaster jeg fraa,
jeg kaster dem ud i mørken Vraa.
Maa jeg ikke være, hvor jeg vil!
baade Himmel og Jord skulle høre mig til.
Paa Jorden er jeg født til at lide stor Nød,
men i Himlen hos min Fader skal jeg have mit Brød.
Paa Jorden skal jeg lade udrinde mit Blod,
men i Himlen skal jeg lade sætte din Stol.
Paa Jorden maa du og have Møde og Tvang,
— Lovet være Jesu Navn! —
men i Himlen skal du høre paa Englenes Sang.«
Lovet være hun, Mari Mø hin milde!