Dengang jeg var en lille,
En lillebitte En,
Jeg gjerne fange vilde
Hver Fugl, der sad paa Gren,
Og dem, der havde Stemme,
Jeg gjemte i et Buur,
Og Buret hang derhjemme
Paa Bedstefaders Uhr.
Næst Fuglene i Buret,
Der sang som til en Fest,
Næst Kukkeren i Uhret
Jeg syntes, jeg sang bedst;
Jeg var saa vel tilmode
Alt ved min egen Røst,
Jeg tro’de, at der bo’de
En Sangfugl i mit Bryst.
Men Kukkeren fik Nykker,
Den gav ei flere Kvæk,
Og Buret gik i Stykker,
og Fuglene fløi væk.
Hvor skal jeg Vished finde,
Thi selv jeg véd det ei,
Om den, der sad herinde,
Er fløiet samme Vei?