Til Hans Kongelige Høihed Arveprinds Frederikden 11. October 1779. En OdeHenrykt, troe mig, o Efterslegt! henryktSaae jeg Frederikkers Dag, og dens HæderBandt min zitrende Læbe; men helligtGysen, og underlig iisnende Vellyst Fyldte min Siel.Festlig, langsom opsteg den af SeklersMørke Svelg. Om dens Tindinger krandsteSølvgraae Skyer sig, dens Smil var som ViisdomsSmil til de Faldne, naar Høihed og Alvor Dæmpe dets Glands.Salig Frygt for Alfaders UdsendteGreb min Siel; thi jeg følte den Høie .Maalløs, gysende sank jeg i Støvet,Tilbad og græd, da en styrkende Stemme Naaede min Barm.Danske! sagde den styrkende Stemme,Danske! merk paa mit Ord, og forkynd detHøit i Cimbrernes blomstrende Sletter!Et det ei mig, som udvalgt af Alfader Bringer dem Fryd?Er det glemt, at der stolteste Ceder,Fredrik, fordum oprandt ved min Straale1?Stormens høie Bekiemper! den sølvgraaeDannemand blusser, naar Heltens Erindring Varmer hans Bryst.Slegter blev og forsvandt, og jeg nedbarGodheds Blink til den hellige Stamme.I min Dugstrøm fremspirede GlædensYndigste Knop, og de fredkiere Cimbrer Anede Held.Herlig voxte den Spire. Sit UdspringVærdig, stor, som sit Navn, er min Fredrik,Danmarks Ven. I hans qvægende SkyggerFrydes den Kiekke, og venlige Dyder Groe i hans Lye.Norden samles omkring ham, og stirrerTaus paa Flidens og Konstens Opelsker.Blid og vældig, som jeg, skal hans ViisdomHastig opvarme dets hærdede Sønners Undrende Bryst.Alt optøedes de koldeste Hierter,Norden smelter ved Smilet af Fredrik!Alt fornemmer det Indfødtes Iver,Danskheds fortryllende Vellyst, og elskte Børnebørns Haab!Alt fremspire de herligste Frugter,Selvforhverved, og tryg, og usmittetVelstands Lyst, og dens mildere Sæder,Glædende Konst, og de høiere Dyder, Skaldernes Ild!See! saa sagde den heldige Dags Aand:Disse Glæder fremkaldte min Fredrik!Bød ei Godhed min rødmende StraaleVække hans Siel? Er det lidet Alfader Sendte ved mig?Er jeg ringe, foragtet, som hineDaarskabs Dage, bestemte til Bulder,At man vild, og bekrandset med MyrtherTumler mit Aasyn imøde, som var jeg Viingudens Fest?Skal da denne letsindige Støien,Drukne Trælles Triumpfskrig, og skal denVærre Dunst af berusende Virak,Skal det fortolke velsignede Cimbrers Flammende Fryd?Vidløs, larmende Latter forkyndeDrømmes Lyst og et Øiebliks Kilder!Slegters Held, som min Fredrik udspreder,Hædres allene ved Knæfald og Taarens Vældige Sprog!Derfor merk paa mit Ord, og advar detElskte Folk: at det møder mig festlig,Med andægtige Glæder, med helligLovsang til ham, ved hvis Kraft mine Straaler Vakte dets Ven!Byd dem tænde sig store, min FredrikVærde Forsæt ved Glimt af mit Dagskier!Byd dem tause forskiønne min MiddagsHerligste Glands med et Gienskin af ægte Dannemænds Dyd!Da skal ofte min Morgen bestraaleFredriks Smil til de heldige Cimbrer!Da skal Godhed samtykkende hastigByde mig bringe sit Norden en elsket Fredrik endnu!