Johannes Ewald (1743–81)

Opfordrer jeg min Sangerinde,

      At tænde Flammer i min Sjæl —

Strax spørger hun til mine Vinde;

      Og om jeg kan fordøye Vel —

Berører jeg de gyldne Strænge,

      Og vil jeg tvinge dem til Sang

Da er et evigt Penge, Penge,

      Fra først til sidst der Jammer-Klang —

Det er til Dunsers Borg, den slagne Lande-Vey —

Din Sang er skurrende, og — tie kan Du ey —

Frue Mary, hun ligger paa bløden Seng,

      Saa stadselig.

Hun tænkte paa sin syge Dreng —

      Hvor gaaer det dig? —

Saa sørgelig klinger den gyldne Harpe —

Frue Mary hun ringer paa Tærnen blaae —

      Klingelingelingeling —

Vær snar Grete lille, lad Rokken stae! —

      Kilt dig op og spring. —

Saa sørgelig klinger den gyldne Harpe —