Solen skinner og Havet ler —
Trommelommelom — kling, kling!
Alt er Glæde, hvorhen vi ser —
Trommelom — trommelom — kling!
Solen danser paa Bølgen blaa,
hvorfor skulde vi ej gøre ligesaa?
Kommer en Storm — den er snart forbi,
kommer en Torden — ja saa blir vi bange,
men vi har Farver og Solskin og Sange,
Frygten er væk — som en Kolibri:
Vilde — det er vi — og fri!
HJERTING er traadt ud af Huset med Fru Hjerting og Miranda; han peger mod To-ta og siger: Se hende — hør hende! — henrivende! — —
TO-TA fortsætter Sangen.
Vi danser paa Hæl og vi danser paa Taa,
vi har kun de florlette Klæder paa.
Hvad spørger vel Fuglen og Blomsten om Gavn?
vi kysser, vi klapper, vi tager i Favn:
Sydhavets Børn er vort Navn!
HJERTING staaende paa samme Sted, strækker sine Arme ud. Ja — ja! — —
TO-TA fortsætter Sangen.
Hvorfor kommer de mørke Mænd —
Trommelommelom — kling, kling!
hvem har sendt dem til Øen hen?
Trommelom — trommelom — kling!
Er der koldt bag de Bølger blaa,
hvorfor skulde her da blive ligesaa — —