Fjernt, fjernt Tankerne gaa —
ak, de kan ikke naa’
did, hvor jeg den dejlige saa’
hyllet i Florene blaa;
let var Dronningens Dragt,
let det Hjerte blev vakt,
som, ildnet af Tropernes Pragt,
svulmed med Havet i Takt:
men, fyrig som Sydhavets Sø,
bly var i sin Elskov den Mø —
tænker jeg paa den Ø,
kunde af Længsel jeg dø.