I Skoven ruger den bløde Vind:
Den suges fra Engen som Taager ind
Og staar og fleter det sære Spind
I Billeders brogede Kranse.
Kron mig, I Kranse, min Fjer-Barret!
Træd kun, min Drøm, over Tiljen let
Og røv mig ikke mit Aandedræt,
O Elverlands, Elverlands Danse!