Fa’r han er paa Søen,
Fa’rfa’r i sit Huggehus,
Lig nu Du, min lille Dreng,
Saa stille som en Mus.
Sov nu paa din Pude,
Børn kan aldrig sove nok;
Mo’r hun sidder ved sin Rok,
De andre de er ude.
Fa’r han gi’er Dig Stene,
Røde, blaa og hvide,
Fa’rfa’r hugger Dig en Hest,
Saa skal Du op at ride.
Mo’r maa sidde hjemme,
Mo’r kan intet give,
Kan kun synge for sin Dreng,
At han maa Sømand blive.