Den skønne, korte Nat saa tidt
4.
4.
Den skønne, korte Nat saa tidt
Tavs lytted til vor Elskovs Sprog,
Mens paa et Blomstertæppe hvidt
Vi sad i Hyldebuskens Krog.
Og Hylden dufted, Duggen faldt,
Og Nattergalens Trille steg,
Og i dens Toner leved alt:
Al Elskovs Alvor, al dens Leg.
Jeg lytted til den skønne Sang.
Hun lo og tog et Blad i Mund,
Og over Væng en Trille klang, —
Det var en Efterligning kun.