Fattigbørns Veninde
[Med Per Hasselbergs Statuette »Sneklockan«.]
[Med Per Hasselbergs Statuette »Sneklockan«.]
Naar Luften bølger under Lærkesange,
og naar Naturen bøder paa hvert Savn
med al den Yppighed, vor Jord gav Navn, —
da er der Rigdom nok til mer end Mange.
Men knuger Frosten os i Uger lange,
mens Nøden sender ud sin sultne Ravn,
da lukker Moder Jorden stum sin Favn,
og Hjerterum bli’er kolde tidt og trange.
— Mens under Vexel spindes Tidens Rokke,
jeg véd dog En, hvis Hjerte aldrig svigter,
hvis Haand er aaben, og hvis Dør ej lukt
Hun lydhør er, som selve Sneens Klokke;
og møder jeg idag som hendes Digter,
gi’er Barnehjerters Tak min Tanke Flugt.