Det lære skal hver Dødelig at stave,
det er den Lektie, hvormed der begyndes —
hin store Dom, der Slægt for Slægt forkyndes:
Vi har et fælles Maal: de tusind Grave!
Tør Rosen leve da i Dødens Have,
imedens vore Ungdomsrækker tyndes,
imens her kæmpes, lides og her syndes,
og Jordens Moderskjød os faar som Gave?
Ja, trods al Jordens Lidelse og Sorg,
der er en Røst, som raaber os imøde
fra Morgentimen til den sene Dag:
»Hvad her vi elske, ejes kun paa Borg«!
Og vil du hædre dine kjære Døde, »
da tag Parti for Livet og dets Sag!