Vel har jeg vugget mig i Drømmens Rige,
i lyse Egne har min Aand mig baaret,
og var jeg træt, og var min Fod end saaret,
jeg følte Trangen dog til op at stige.
Men kald mig ej Fantast!— Det vil jeg sige:
trods al den Jubel, som min Sjæl har daaret, —
en Drømmens Verden har jeg ej mig kaaret:
Jeg vil mit eget Væsen ikke svige.
Thi tro dog ej, naar jeg min Cither stemmer,
og Sangens Rhytmer bruser i min Stue,
og Øjeblikkets Genier om mig svæver —
At jeg mit Selv, mit Hjertes Valgsprog glemmer:
Forgjæt ej Livet over Drømmens Lue!
Til Arbejd med din Aand og dine Næver!