For Dagen og for Livet — to Fugle i min Haand —
jeg tænde vil min Alters høje Lue.
For Natten og for Døden min fribaarne Aand
vil vaande sig og grue!
For Dagen og for Livet jeg synge vil en Sang,
den mandigste, jeg ejer paa min Tunge, —
og bag min Kirkes Hvælving mod Nat og Død en Klang
af Haan og Had skal runge!
For Dagen og for Livet jeg gaar paa Skandsevagt
og tømrer paa den store Palissade;
for Natten og for Døden, med Forraadnelsen i Pagt,
jeg bygger Barrikade.
Trods Dagen og trods Livet vil Mørkets Kompagni
min Skandse engang vældigen bestorme:
Jeg kan stride som en Løve, — jeg lægges dog i Hi
til Føde for Orme.
Fra Dagen og fra Livet vil Graverkarlens Stab
engang mig til den mørke Rejse hente:
— Velsignet mine Hænder, hvis, trods Nederlag og Tab,
de Alterlysene tændte!