Os, skjønt et syndigt Folk, du ej forsmaaede,
Du Korsets Træ til Throne vilde tage
Og der ophøjet Alle til dig drage:
Saa blevst du Konning af din store Naade.
Kom, elskte Konning, over os at raade!
Alt andet Herredom vi vil forsage,
Dit Herredoms Velsignelser at smage,
Som os at skjænke du saa stærkt attraaede.
Ved Støvet end vor Sands og Attraa hæfter,
Af Angreb ej den gamle Fjende trættes,
Skjønt vi for dig alene Knæ vil bøje.
Drag os til dig med alle Naadens Kræfter,
At med vor Salighed din Sjæl kan mættes,
Naar du seer Frugter hos os af din Møje!