Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandhed. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst.
Det Rige, du har skabt, er Sandheds Rige:
Mens Verdens Rige ligger i det Onde,
Dit hviler i Guds Væsens Sandheds-Grunde
Og kalder dem, som efter Sandhed hige.
De høre gjerne, hvad du har at sige,
Thi kun i dig kan deres Længsel bunde,
Naar efter Sandhed de mod Lyset stunde
Og efter Sandhed ned i Hjertet stige.
Naar du har talt, de kjende dig paa Røsten:
Den har en Klang af Sandhed og af Naade,
Som saligt løser deres Længsels Gaade.
De hilse dig som Lyset og som Trøsten,
De hylde dig, til Konge de dig vælge,
For Borgerskab hos dig de Alting sælge.
