Et Farvel
(Tidligere trykt med nogle Forandringer)
(Tidligere trykt med nogle Forandringer)
Farvel, du mine Fædres Hjem,
Farvel, I elskte Steder!
Mit stille Ungdomsliv, farvel
Med dine milde Glæder!
Farvel, du faure Blomsterbed!
Fra nu af seer mit Øje
Kun Stjerneblomst paa Himlens Blaa,
Skumblomst paa Bølger høje.
Farvel, I stolte Svaner to,
Jer hist i Dammen spejle!
De Svaner, nu jeg elsker meest,
End stoltere mon sejle.
Farvel, du sommergrønne Vang,
Farvel, I Smaalam kjære!
Ak! jeg var ogsaa Lam engang —
Nu vil jeg Løve være.
Farvel, min gode Fløjte du!
Mig andre Instrumenter
Og andre Melodier nu
Paa Havets Bølge venter.
Den Fløjte, nu min Hu staaer til,
Skal intet Hjerte fryde,
Fra den som Dødens Aandepust
Skal Kuglens Hvislen lyde.
Farvel, min lysegrønne Skov,
Farvel, I Stammer ranke!
En Skov med mere ranke Træer
Der er paa Bølger blanke.
Der vistnok ingen Nattergal
Om Fred og Ømhed qvæder,
Men Bølgerne med stærke Slag
Mig sjunge Danmarks Hæder.
Der vifter intet Bøgeløv,
Men Dannebroge vajer,
Og Stormens stolte Vinger bær
Til Vaabengny og Sejer. —
Og du, min Rosenbusk, farvel
Med dine faure Blommer!
For Roser faaer jeg røde Saar
Der, hvorhen nu jeg kommer.
Og Roser ikke nær saa godt
Den danske Yngling klæder
Som Saar, han faaer i mandig Kamp
For gamle Danmarks Hæder.
Derfor farvel, mit Fædrehjem!
Med Alt, hvad du har inde.
Den Danske end et Fædrehjem
Kan dog paa Havet finde. —
Ak Gud! mon oftere Paa Jord
Du skal mit Øje møde?
— Nu lystig! Bølgen vinker blaa,
Hvor tør saa Hjertet bløde!