Naar dine Øjne ler
Imod mig ret som nu,
Jeg ser mig selv, og du,
Min Elskede, dig selv i mine ser.
Mit Billed skuer ud
Fortrukket stygt af Livets Kampe svære —
Dit skønt endnu, som før du paa mig saa.
Vist vredes Himlens Gud,
At i saa skønt et Spejl jeg styg tør være,
Mens i det stygge du saa skøn kan staa.
Men i din Stolthed saaret
Du evigt vil forsmaa
Det Hjærte, du har daaret,
Saa tit det banker paa.
Jo mer jeg blues maa,
Des højere din kolde Dyd sig hæver,
Thi Elskov lige Kaar og Alder kræver.