Jeg mindes dig fra Høsten, kære Søster,
den Soldag paa det flade Lollands Kyster,
Nysted og Aalholm, Støtten for Grev Raben,
den gule Jagthund med sin Sten i Flaben —
der fulgte os langs Skov og Strand og Næs,
hvor midt i Planteverdnen, Dyreriget,
blandt Raavildt, Slaaentjørn og vissent Græs
ved Løvfald fordum Aarestrup har higet.
Hans Tid var for en grundtvigsk Domprovst fri,
og i et højst naivt Konditori
man fandt kun Rum for sig og sin Charlotte.
Aa Søster, brav som hine Tider, maatte
du ene være Moder, intet andet!
Vi trænger til honnette Folk i Landet.